Princip for Meddelelsesbogen
Baggrund
Alle elever skal have det bedste ud af deres skolegang og gode forudsætninger for at styrke deres faglige og alsidige udvikling. Meddelelsesbogen indføres som et nyt værktøj, der skal understøtte og kvalificere dialogen mellem elev, forældre og skole, så der er et fælles sigte for elevens læring og trivsel.
Krav til meddelelsesbogen
- Den skal være skriftlig.
- Den skal benyttes regelmæssigt og gøres tilgængelig for elev og forældre mindst én gang om året.
- For elever i børnehaveklassen skal man i meddelelsesbogen komme ind på kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed.
- For elever i 1. til 9. klasse skal der også være indhold, som kommer ind på fagene dansk og matematik.
- For elever i 7.-9. klasse skal meddelelsesbogen indeholde overvejelser om elevernes uddannelse efter folkeskolen, og processen for at opnå de faglige krav, der eventuelt skal opfyldes i forbindelse med optagelse på en ungdomsuddannelse.
- For elever med udfordringer skal meddelelsesbogen indeholde information om de indsatser og den opfølgning, som skolen har iværksat for at afhjælpe udfordringerne.
På Gudumholm Skole betyder det
- At der beskrives fokuspunkter i fagene dansk og matematik 1-2 gange om året i forbindelse med skole/hjem-samtalerne
- Udfyldes for 1.-9. klasse
- At der beskrives fokuspunkter om elevens alsidige udvikling 1-2 gange om året i forbindelse med skole/hjem-samtalerne
- Udfyldes for 1.-9. klasse
- At der beskrives fokuspunkter og overvejelser omkring faglige krav for at klare optag på ungdomsuddannelse og/eller elevernes overvejelse omkring uddannelse efter folkeskolen
- Udfyldes i 7.-9. klasse
- At der beskrives fokuspunkter for kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed 1-2 gange om året i forbindelse med skole/hjem-samtalerne
- Udfyldes i 0. klasse
- At der beskrives indsatser og opfølgning for de elever, som har udfordringer, 1-2 gange om året i forbindelse med skole/hjem-samtalerne
- Udfyldes for 0.-9. klasse
- Definition af udfordringer:
- Elever i specialtilbud
- Elever som modtager specialpædagogisk bistand
- Elever med indlærings- eller adfærdsmæssige vanskeligheder
- Elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
- Elever med ordblindhed
- Elever med høj begavelse
- Elever i mistrivsel fx elever med højt/bekymrende fravær, i forbindelse med dødsfald, skilsmisse eller andet.
- At medarbejdere med det relevante kendskab til eleven udfylder jævnfør ovenstående punkter
- Det er således et fælles ansvar at Meddelelsesbogen indeholder den relevante information
- Fokuspunkterne skal tage udgangspunkt i et ressourcesyn på barnet og skal bygge op/pege frem
- Fokuspunkterne skal være korte og præcise og kun indeholde den/de vigtigste punkter (1-3 områder)
Vedtaget af skolebestyrelsen - 11. april 2023