Princip for snus og lignende produkter
Følgende princip er gældende for elever, ansatte og øvrige gæster på Gudumholm Skole.
Skolebestyrelsen vurderer på baggrund af den viden der er på området, at snus og lignende produkter er yderst sundhedsskadelige at indtage. Bestyrelsen ønsker derfor at sende et stærkt signal om at de ikke hører hjemme på skolen og sidestiller derfor snus med rygning (f.eks. cigaretter og e-cigaretter) i alle henseender. Derfor vil brugen af snus og lignende produkter blive vurderet og behandlet ud fra de regler, der allerede er vedtaget i Aalborg Kommune - nærmere beskrevet i "Regler om røgfri miljøer i Aalborg Kommune".
Overtrædelse af forbuddet mod at bruge snus og lignende produkter på skolen kan og vil medføre en række indsatser af skolens personale og/eller ledelse med udgangspunkt i "Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen".